GUF - God Underholdende Folkemusik

Amfi Scenen

bag Middelfart Museum, Algade 8


16.00-17.00 SVØBSK


17.30-18.00 Andreas Lundsfryd


19.00-19.30 Andreas Lundsfryd

Andreas Lundsfryd


Bevæbnet med sin guitar, et sliderør og en tamburin solidt plantet under venstre fod, frembringer Andreas Lundsfryd stemningen af en støvet amerikanske landevej. Andreas Lundsfryd er professionel guitarist bosat i Middelfart. Han har mange års erfaring fra forskellige konstellationer: fra klassisk musik til hård rock - og alt ind i mellem. I hans onemanshow, er det genrer som folk, blues og country, der træder frem.

Svøbsk

– forførende folkemusik med en klang af tidløshed

Med flair for det nye og kærlighed til det gamle blender de den traditionelle spillemandsmusik, egne kompositioner, salmer og sange i et personligt og levende udtryk. Svøbsk skaber en fortryllende og festlig stemning med sjæl og dyb indlevelse ogsøger den nære kontakt med publikum. Svøbsk består af de to virtuose og velrenomerede spillemænd Jørgen Dickmeiss (sølvbeslået rigsspillemand) og Maren Hallberg Larsen, der også danner par privat. De spiller tæt sammenflettet som i den traditionelle pardans fra hvilken, de har taget deres navn og har igennem de sidste 15 år finpudset deres empatiske sammenspil. De mødte hinanden på konservatoiriets folkemusiklinje i Odense hvor de begge har studeret. Maren har derudover taget en kandidat i klassisk harmonika og Jørgen er sølvbeslået rigsspillemand.

Når man hører Maren Hallberg og Jørgen Dickmeiss spille, fornemmer man det tætte forhold der er til stede, når to mennesker er samlet om en fælles skæbne. Deres lyse og artikulerede musik er rodfæstet i den blomstrende arv af traditionel musik fra Danmark og de omkringliggende lande. De trækker på en stor bredde af musikalske udtryk som forenes med en dyb respekt for den danske tradition. 

Svøbsk (alene og med Svøbsk Kvartet) har udgivet en stribe albums og spiller et stort antal koncerter i klubber, festivaler, kirker, biblioteker og skoler hvert år. De har turneret i Grønland, Island, Færøerne, Canada, Finland, Polen, Østrig, Skotland og Tyskland.

Maren Hallberg – harmonika, skeer, vokal
Jørgen Dickmeiss – violin, vokal, mandolin, guitar, jødeharpe, mundharmonika

Søren Lau


Søren Lau arbejder til dagligt som museumsinspektør oppe på museets kontorgang. Men denne aften er han at finde nede i museets gårdhave, hvor han vil underholde med sine personlige og underfundige sange og fortællinger. Søren har i en årrække optrådt som guitarspillende troubadour rundt omkring i landet; på egen hånd, med orkester eller med kunstnere som Sys Bjerre, Annika Aakjær og Thomas Buttenschøn.